Om rigtig kunst og børnetegninger

For tiden kan Thisted Biblioteks brugere få sig en interessant oplevelse af forskellen på "rigtig" kunst af store kunstnere og så skolebørns tegninger. Sommeren over er de 7 Jens Søndergaard billeder, som til daglig hænger på Thisted Bibliotek,  udlånt og i juni er de erstattet af 7 skolers bud på de samme motiver som Jens Søndergaards.  Det ene af ovenstående er lavet af Thorsted Friskoles elever, det andet af Jens Søndergaard.
Man kan for det første se, hvorfor JS stillede sig skeptisk overfor fotografiske gengivelser af hans værker og man kan, når man har set billederne "live"  også se, hvor forskellen ligger. JS malede med en klar reference til virkeligheden i Thy og langs vestkysten, men han var ikke synderligt optaget af at få sine figurer til at ligne,  faktisk er den hvide dame nogenlunde ens på begge billeder.
Har man set begge billeder i virkeligheden, kan man se, at Thorsted børnene er nået forbløffende langt i forståelsen af JS' ærinde, "farvekraft ad helvede til", men man kan heldigvis også se, at der er et stykke vej til målet. JS' billede kan man se på i årevis - jeg har selv gjort det- og stadig finde nye dybder i netop farverne, Thorsted- børnenes ser man sig hurtigt mæt i.
Eksemplet modsiger altså helt klart forskellige Rindalisters udsagn om at det kunne mit barn også gøre, man kan med egne øjne erfare, at selv om man med en god lærers hjælp kan komme langt, så er der alligevel et pænt stykke vej til at blive kunstner.
Hvis lejlighed byder sig, så kom og se både børnenes billeder, og fra juli også Søndergaards billeder på Det Gamle Rådhus i Thisted, hvor de bliver udstillet.  Og kom igen på Thisted Bibliotek i juli, hvor 7 unge kunstnere ("rigtige kunstnere") udstiller deres billeder.
Trods det, at det rigtige Søndergaard billede er tage af en professionel fotograf, så yder det ikke billedet nogen for  for retfærdighed, det skal ses i virkeligheden.
Det er Jens Søndergaards billede øverst.

Amsterdam, Rijksmuseeum

Et af de første begreber, jeg stiftede bekendtskab men i min korte tid på AUC var Walther Benjamins Aura- begreb. Det handler kort sagt om, at det er noget særligt at stå over for det autentiske kunstværk, til forskel fra at se de gengivet i en reproduktion. Google giver massevis af henvisninger til både korte forklaringer og selve det originale essay.
Verden har bevæget sig en del siden dette essay blev skrevet. Ovenstående billede viser, at jeg her stået overfor Johannes Vermeer: Køkkenpigen, fra 1658 ca. Et værk, som alle der har læst en smule om europæisk kunst er stødt på og har set reproduceret.
Auraen er nu stort set gået fløjten i dette tilfælde. For det første var der en umådelig trængsel af turister som jeg, hvoraf  de fleste som jeg gik op i at dokumentere deres tilstedeværelse, ved selv at tage et billede af værket. Trængselen og tummelen gjorde det umuligt på nogen måde at fordybe sig i detaljer, at nyde Vermeers håndværk og komposition, og skulle man endelig komme i nærheden af billedet, så var det bag en tyk glasplade, hvad der selvfølgelig sikrer billedet mod vandaler. Men glasset tager også lidt af synet, af lyset simpelthen.
I dette tilfælde må jeg konstatere, at den bedste oplevelse af lige dette billede og et et par andre highlights nok kommer fra en reproduktion. Jeg kan sige, at jeg har set billedet live, men den store oplevelse var det ikke.
Det er et paradoks, at den velstand og turisme der gør det muligt for os at rejse til alverdens store museer for selv at bese verdenskunstens største værker, samtidigt besværliggør eller umuliggør fordybelsen i disse værker.  Vi ønsker os ikke tilbage til en tid, hvor kunsten var forbeholdt de få, men en vis organisering er nødvendig, hvis mange mennesker skal have glæde af et stort museum.
Man kunne fristes til at foreslå tidsbestilling, hvad jeg da også har set ved visse moderne værker.
Når alt dette er sagt, er Rijksmuseum i Amsterdam stadig et besøg værd, det er umådelige mængder af kunst, som man kan bese i nogenlunde fred, og så er værd at se.
Ligeså med Rembrandt: Nattevagten, også her var der  masser af mennesker.