Dynamisk indhold i Powerpoint præsentationer

Vi tager lige et indlæg om noget helt andet.

Lige for tiden har biblioteksverdenen fået øje på storskærmene, og de hærger de større folkebiblioteker. Der en visse omkostninger ved at få sådan en sat op, og anskaffelse af selve skærmen er måske det mindste. Der skal indhold på, og helst noget der ser fancy ud og fanger den travle låners blik. Til det formål kan man hyre et team af udviklere og grafikere til en heftig timeløn, eller man kan satse på storebror DBC's standardprodukter. Er man et nærigt eller fattigt bibliotek kan man hurtigt falde tilbage på MS Powerpoint til den slags formål. Det kan se rigtigt nydeligt ud, det kan endog bevæge sig til overmål, og det er knap så krævende at arbejde med som Adobe Flash. Problemet opstår, når man gerne vi præsentere et dynamisk indhold. En hurtig Google søgning afslører, at der kan blive tale om tilkøb af plug-in programmer, hvis man vil inkludere f.eks. sin egen hjemmesides nyhedsdel. Det er nemt nok at sætte et screen-dump ind, men hvis indholdet skal opdateres med hjemmesiden er det noget andet.Der er imidlertid en workaround, som det hedder nu om dage. Powerpoint 2007 indeholder en facilitet til at eksportere en præsentation som html. Først laves en selvkørende præsentation, med et tomt slide til at indsætte sit dynamiske indhold i, så eksporterer man til html. Husk at tilvælge animationer i opsætningen af eksporten, giv dig tid til at prøve dig frem. Når ekporten er en realitet, står man med temmelig mange små filer, heriblandt én html fil pr slide. Find nu det tomme slide og luk html filen op i en tekst-editor. Body-sektionen er tom, og her kan man så indsætte sit indhold med "iframe" tag'en. Den kan positioneres med et lille inline-stylesheet og position kommandoen. Hvis du koordinerer hjemmeside indholdets udseende med præsentationens har du nu en smuk, selvkørende præsentation med dynamisk indhold.

Bruno Kjær: De lyttende

Hvad mon de lytter efter? Vi var i Nibe for at se installationen "De Lyttende" i jollehavnen. Værket består af 14 blå flamingo-hoveder med to små klokker, som efter sigende ringer i blæsevejr. Med til værket hører, at man ikke kan vide, hvor det befinder sig. Kunstneren flytter det med jævne mellemrum. Man kan dog se placeringen på Nordjyllands Kunstmuseums hjemmeside.

Umiddelbart kan jeg godt lide værket, det får en til at tænke efter og undre sig. Trods deres placering i vandskorpen er de ikke ved at drukne eller i knibe, de er blot opmærksomme på et eller andet. Om det så er stor kunst vil vise sig. Når den første overraskelse har lagt sig, er der mest undren tilbage. Der åbnes ikke for dybere forståelser af noget, men man har haft en god oplevelse.

Om fotografi og blogs

Som man kan se på denne blog, er en del af illustrationerne taget med min Nokia mobiltelefon. Dette til trods for, at jeg har et udmærket digitalkamera,med 7 megapixel og alle mulige funktioner. Det er endda ikke større, end at jeg godt kunne have det med uden at det fylder eller er i vejen. Men de betingelser man har, når man viser billeder på bloggen gør, at de fordele som digitalkameraet har stort set går tabt. Billederne bliver små og en smule gnidrede under alle omstændigheder.
Jeg kan oven i købet gribe mig i at foretrække Nokia-billederne. Efter en omgang i billed-programmet for at fjerne digital støj får de et svagt slør, sådan lidt æterisk. I det hele taget har betingelserne for fotografering ændret sig med først de digitale kameraer og dernæst de allesteds nærværende mobiltelefoner med kameraer. Fænomenet med altid at have et kamera af tvivlsom kvalitet på sig har en før-digital forgænger i Lomografiet, som var en "bevægelse" i 80'erne og 90'erne baseret på et billigt og rigtig dårligt russisk lommekamera. Selve "bevægelsen" er vel næsten uddød, men ideen med altid at have et kamera, som man hurtigt fyrer af uden tanke for komposition og belysning er fortsat med mobiltelefonen. Se også Google.

Multhy Mini 2007

Jeg nåede som sædvanligt ikke ferniseringen sidste fredag, men nu er det lykkedes mig at se årets Multhy mini udstilling. Det var en rigtig fin udstilling med rigtig mange forskellige billeder, hvor af mange var rigtig gode. Der var både klassisk, nonfigurativt maleri og mere motivbasere malerier samt ikke mindst nogen af de yngre fantasifulde, eventyrlige malere. Udstillingen kan varmt anbefales, hvis du tilbringer weekenden i nærheden. Billedet forestiller et stykke keramik fra udstillingen. Se mere på kunstforeningens hjemmeside

Året har 16 måneder

Lige nu er der grund til at huske Henrik Nordbrandts digt: Året har 16 måneder. Vi må vist ikke vise det her, ophavsret osv., men her er et link.

Fisk

Det er sjovt med fisk. Nogen kan gå ud af deres dagligstue og direkte ned til vandet og fange frisk fisk. Men de fleste er som jeg afhængig en god fiskehandler. Selvom jeg bor i gå-afstand fra Limfjorden har jeg hverken udstyr eller tålmodighed til at fange noget som helst. Selvom jeg havde, er der vist heller ikke meget at komme efter. Tingen på billedet er en røget stenbider. Server den på rugbrød med friskkværnet sort peber.

J P Jacobsen center fortsat

Vi har før i denne blog set et billede af vort nye center, det såkaldte J P Jacobsen Center. Nu er der ikke længere tale om et hul i jorden , nu rejser det sig i al sin vælde. Så vidt jeg ved kan man nu se den fulde højde, og det er nu også klart, hvor dominerende det bliver. Husk, at fladerne skal fyldes af glas.
Det er jo ikke sådan, at Thisted i øvrigt er fuld af smukke gamle huse, faktisk er der íkke megen arkitektur at samle på. Men centeret kommer til at ligge som en meget stor klods i en i øvrigt traditionel bymidte. Vi kan allerede nu sige, at der er tale om en fejltagelse. En ommmer, Capisce!

Mariko Mori

I dag gik det straks bedre. Vi er lige kommet hjem fra Århus, hvor vi har set udstillingen på Aros med Mariko Mori. Den er bestemt anbefalelsesværdig. MM's udgangspunkt er en blanding af buddhisme, new-age spiritualitet og en meget nutidig teknologi. Det er der kommet en forunderlig udstilling ud af. Selv hvis man som jeg på forhånd opgav hovedattraktionen, en ufo som viser dine hjemebølger som billeder, er der noget at komme efter. Store fotos af særegne landskaber, med åndevæsener kopieret ind. Og en 3d film, med venlige aliens, og andre aliens, som man kunne kramme. Når man krammede dem, slog deres hjerte mærkbart. Udstilllingen indledes med en kort video af en installation fra en lufthavn, hvor kunstneren leger med en krystalkugle, mens hun hun synger en kort melodistump. Hele arrangementet er gennemsyret af en positiv atmosfære, som giver indtryk af en kunstner, som mener det alvorligt at vi alle er forbundne på et åndeligt niveau, og at det er en god ting at vi er det.

Der er mulighed for en spændende oplevelse, og hvor er der langt fra farver på et lærred til Mariko Moris 21.århundrede kunst med alle mulige materialer i brug.

Om hendes værk er langtidsholdbart vil tiden vise, jeg er ikke så sikker. Dertil er vi for tæt på en tradition med sødmefyldte, religiøse billeder og for tæt på et lillepigeunivers med pink og purple glasperler. Billedet viser Deres blogger, som spejler sig i et værk af Mariko Mori. Læs om udstillingen hos Aros.

Til døden os skiller

I går var vi i biografen for at se Paprika Steens film: "Til døden os skiller." Lad det være sagt straks, det er den ringeste film, jeg har set i biografen i meget lang tid. Den begynder som en folkekomedie, om en ikke særligt sympatisk mand, som får bank af sin kone. Det komedieagtige ligger det nu lidt tungt med, så morsom er den heller ikke. Niveauet lægges af følgende replikskifte: "Slår han dig?" "Han er kørelærer og vi er fra Jylland, hvad tror du?". Men det bliver værre. Midt i filmen skifter vi fra komedie til drama. Konen viser sig at være en operastjerne, som manden forhindrer i at komme frem, fordi han selv mangler "det". Fra midt i filmen kører dramaet sideløbende med små komediestunts, og man må virkelig undre sig over, hvad ideen er. Filmen er ikke morsom nok til at være komedie, og dramaet mangler enhver form for troværdighed. Skulle der have været en lille ansats til noget, drukner det i u-morsomme vitser. Kort sagt, Spild af tid. Læs hvad Cinemazone mener her.

Thisted bibliotek i biblioteks-kanon

I dagens Thisted Dagblad (17-10-07) er der en lang artikel om biblioteksbygningen på Tingstrupvej. Den er blevet optaget på en kanon over danske biblioteksbygninger i Bogens Verden nr 3, 2007. Artiklen er af Nan Dahlkild. Jeg kan ikke linke til nogen af artiklerne her, de må ses andetsteds. Men artiklen i dagbladet gør ganske rigtigt opmærksom på bygningens arkitektoniske kvaliteter og på, hvor meget Jens Søndergaards billeder gør for bygningens indre.
Der er grund til at anderkende den fremsynethed, som gjorde bygningen mulig i 1938. Der var dengang en vilje til at forsyne byen med et førsteklasses bibliotek i en tidssvarende bygning. Beslutningstagerne fra dengang har nu næppe forestillet sig, at bygningen skulle stå uden udvidelser helt til i dag.
Fremsynethed eller ej, så er tiden en anden nu, og trods en række indvendige ændringer er rammerne for små til de krav man kan stille til et bibliotek i det 21. århundrede. Men viljen i dag rækker ikke langt. Man snakker lidt om et ny kulturhus, ja også i Hurup og Hanstholm har der været snak om kulturhuse, men planerne er skrinlagt. Man snakker ikke om at udnytte de tomme arealer rundt om bibliotekets nuværende bygninger, hvor der ellers er plads til at udvide, selv hvis det skal være et rigtigt kulturhus og ikke blot et bibliotek.
Den manglende beslutsomhed er så omfattende, at man i skrivende stund ikke har kunnet træffe beslutninger om bibliotekets budget. Der er lagt op til en besparelse på 0,5 mill. kr., men som det kan ses af byrådets referat, har man ikke kunnet udmønte besparelsen endnu.
Det er lidt trist, at sidste gang nogen i byrådet ville noget med bibliotekets bygninger var før 2. verdenskrig. Du kan se det seneste referat fra byrådet her

Indigo Richards i Thisted

Jeg har netop været på Thisted gamle rådhus, hvor kunstforeningen Det Ny Kastet holder udstilling med Indigo Richards. Billederne er store, til dels abstrakte, med mindelser om forstørrelser af plantedele. Nogle af dem er delvis overmalede med sprøjt af fortyndet hvid maling, og andre er opbyggede af lag af stærkt fortyndede farver. Billederne er af den slags, der fanger dit øje og giver dig noget at kigge på med de mange farvelag, de tydelige penselstrøg og antydningen af referencer til plantedele.

I den medfølgenede folder fortæller kunstneren om sin inspiration fra 50'ernes amerikanske abstrakte malere. Der er helt sikkert noget at se på, og når jeg alligevel ikke kan lide dem, er det formodentlig fordi de er lidt for ivrige efter at behage. Indigo Richards passer ind i en tidstypisk kunst, hvor de mest banale billeder fås hos Ide-Møbler og de lidt mere raffinerede hos de akademiuddannede kunstnere på de rigtige gallerier. Alle billeder med et behageligt udtryk, men også billeder, som ikke stiller krav til dig eller vækker til eftertanke. Billeder, som ikke ville genere nogen, hverken når de hænger på en sygehusgang eller på den nærmeste cafe. Jeg har ikke noget mod behagelige billeder, men de må gerne vække noget i mig ud over at give mit øje hvile og ud over at fjerne angsten for den tomme væg.

Lokal kunst

På min daglige vej til arbejde kommer jeg forbi et trekantet grundstykke beliggende ud mod Østerbakken. Det er ligesom blevet til overs, da man anlagde det kvarter, vi bor i. Her har der indtil for nylig stået et mindre løvtræ, men pludselig en dag opdagede jeg, at nogen havde fældet det. Det havde været fældet et stykke tid, da jeg så det, for bladene var blevet brune. Der var ikke tale om at byens gartnere havde været i gang, for træet var skåret over i en meters højde og stammen havde fået lov at blive liggende. Hvem der har fældet det kan man gætte på, der er ikke nogen, som har fået en bedre udsigt ud af det, så nogen har blot givet deres destruktive trang frit løb. Nu er der imidlertid sket noget. Stammen er fjernet, og den resterende stub har fået lov at blive stående, med et fint lille juletræ skåret ud med motorsav. Tillykke til den anonyme kunstner, som har fået noget fint ud af en meningsløs vandalisme.

Kirsten Kjærs Museum

Der er ikke mange steder i Thy, man kan dyrke sin interesse for billedkunst, hvis man med kort varsel beslutter sig for at ville ud at se på billeder. Kirsten Kjærs museum er et af stederne. På Langvadvej, ikke langt fra Frøstrup, ligger et underligt hus, som gennem årene har vokset sig stort ved flere knopskydninger. Den permanente samlig udgøres af Kirsten Kjærs malerier, mest portrætter af folk hun mødte gennem sit lange, omskiftelige liv.
Vigtigst for mig er nu de skiftende særudstillinger, hvor man kan stifte bekendskab med kunstnere, som oftest hører til uden for de mest etablerede cirkler, men som alligevel besidder sikre, kunstneriske kvaliteter. De to bestyrere, Harald Fuglsang og John Anderson har et sikkert øje for, hvad der er værd at vise. Især har de givet mange østeuropæere og russere lejlighed til at udstille. Uden at jeg ved meget om det, ser det ud til at tradition og uddannelse som kunstner er meget anderledes øst for det gamle jerntæppe end her i Danmark. Især er østeuropæerne ikke bange for at vedkende sig, at de forholder sig til verden uden for dem selv, og altså maler efter motiv. På billedet kan man ane Zura's dystre verden.Kirsten Kjærs museum er bestemt en køretur værd, også selv om man ikke bor i Thy.

Skive har fået nyt bibliotek

Tillykke til Skive by og til Skive Bibliotek med de nye lokaler. Det må siges at være et heldigt gennemført projekt. Alene det at kunne bygge nyt og tilstrækkeligt stort i midtbyen er et kunststykke, og jeg skal ikke skjule min lette misundelse. Min hjemby Thisted har netop skrinlagt planerne om et kulturhus på havnen.
Nem adgang for borgere og brugere er vigtigt, også i denne sammenhæng, og der er gåafstand til hvad man måtte have af ærinder i Skive i øvrigt.
Lokalerne er smukke, med en central skakt som giver ovenlys, så længe det er daglys. Jeg har ikke været der efter mørkets frembrud, men jeg vil uden tvivl savne lys fra glødelamper. Men det kan jo ikke nytte at bede om, hensyn til økonomi og miljø vejer tungere en hensynet til lysets kvalitet. Indretningen er selvfølgelig et kompromis, for mig havde det ideelle været at bygge i ét plan, men det er der jo ikke plads til.
Den eneste deciderede kikser er et hjørne af musikafsnittet, hvor bygningens indretning signalerer "kontor - ingen adgang" men hvor der altså er adgang alligevel. Reolerne var valgt med 6 hylders højde visse steder i voksenafdelingen, så er der plads til alle bøgerne, men indtrykket bliver lidt mere kompakt. Farverne er hvide overalt med nistrede gulve og grå reolgavle. Indtrykket bliver en smule klinisk og sterilt, man savner en menneskelig hånd i indretningen og kunst på væggene, men det kan komme.
Alt i alt det et flot nyt bibliotek, som der er al mulig grund til at glæde sig over, både for borgere, personale og politikere.

September udstilling

Efter nogen stilstand og en udflugt til Det høje nord er det på tide at genoptage virksomheden som selvbestaltet kommentator af stort og småt i kunstens verden. Jeg har kort sagt været på udstilling igen. Jeg har været på det gamle rådhus i Thisted for at se Det Ny Kastet's efterårsudstilling. Den bestod at lokale medlemmer af BFK. Dermed er der vel også tale om noget af det bedste, som vi kan mønstre i Thy. Der var en del ok billeder, især Pia Skogberg og Verner Hübert Thobiasen gjorde indtryk på mig. Problemet er måske, især for Skogbergs vedkommende, at det ligner noget jeg har set andre steder. En række mørke ansigter malet med kraftige konturer giver klare mindelser om Trude Sembs ansigter og andre, store malerier med collage-elementer er også noget der vækker mindelser.

Thobiasen kan noget med farver, en række landskaber viser en glæde ved farver i flere lag. Teknikken opfordrer beskueren til at dvæle lidt, for at opdage, at de tilsyneladende kedelige flader er fulde af liv. Alt i alt når vi op på en middel-karakter for udstillingen. I korte øjeblikke kan jeg gribe mig i at have mere ud af arrangementet i Plantagehuset forrige fredag, hvor manglen på talent var så åbenlys, at det var interessant. Middelmådighed er desværre en negtiv karakteristik, når vi snakker billedkunst.

Tromsø

T er fuld af gamle træhuse. Dette fra hovedgaden.

Dette og det foregående indlæg er blot for at demonstrere, at man kan bruge sin mobiltelefon til at blogge med

Vs:Tromso

Her regner det

Thisted

Thisted midte er bogstaveligt talt et hul i jorden.

Ovenstående viser, at jeg nu kan blogge fra min mobiltelefon.

Det viser også, at det kommende J P Jacobsencenter er godt undervejs. Hele midtbyen er gravet op. Selv om billederne ikke tyder på, at centeret bliver en arkitektonisk perle, så venter vi alle på at de bliver færdige. Betænkelighederne ved den megen trafik og byens øvrige handelsliv snakker vi ikke om her, selv om der skal være plads tl bekymring.

Om ingenting

Hej
Kære tålmodige fanskare. denne blog er ligsom gået i stå. Jeg har ikke fået skrevet noget om Uncertain States på Herning kunstmuseum, som ellers var ganske spændende. Og dette skriver jeg mest for at tjekke, at jeg kan gøre det inde fra den virtuelle fæstning, som Thisted Kommunes firewall udgør.
Jeg vender tilbage efter sommer.